Rypejagt i Sverige – 27. august

Fuglefest i VS4

Idag gik turen til VS4. Et fjeld vi havde gode erfaringer med fra sidste år, og som vi også havde hørt gode historier fra i år. Så forventningerne var store!

Der er ca en halv times opstigning af en snescooterrute. Absolut et af de fjeld der er lettest tilgængelige. Vi slap hundene i skovkanten og gik ud på fjeldet. 

Google gik som en drøm fra start af idag. Det var tydeligt at der var masser af fært her. Hun søgte i god bredde og fik gennemgået alle krat på vores vej. Zoe fik tydeligt fært af ren fra start af, og gik for bredt og usystematisk og var ikke koncentreret om fugl. Så hun blev kaldt ind og fik lov at starte om igen lidt længere oppe på fjeldet. 

Da vi kom op i den højde, hvor vi mødte rype på fjeldet igår, blev begge hunde sendt i søg, og så gik den vilde jagt. Nu arbejdede begge hunde rigtig fornuftigt, og der skulle heller ikke gå længe før vi fik kontakt med fugl. Desværre fik Zoe trådt dem op, og vi var ikke på ordentlig skudhold. Det er sjovt at se fra vi startede for 2 dage siden til idag, hvordan hun får mere og mere ide om hvad det er for en fært hun skal gå efter, men at hun stadig har svært ved at håndtere dem ordenligt, så hun kan få dem sat, og derfor træder hun dem op – og desværre oftest på for lang afstand. 

Efter yderligere 10-15 min har Google en fast stand i noget krat. Hun bliver sendt frem og letter en enlig rype som letter perfekt og Google er rolig. Desværre kom Bjarke i karambolage med en kaffekop han netop havde taget af tasken og kunne ikke få afsikret geværet, så rypen fik lov at overleve.

Nu var hundene på og alle krat blev gennemgået systematisk, og det gav pote. Lidt længere oppe på fjeldet står Zoe ved et krat og kigger bestemt på os. Så går hun frem i krattet og letter et par ryper. Øv, igen ingen stand, men en tydelig markering af at hun havde fugl. Zoe fik lov at arbejde videre alene i krattet, for her var tydeligt rigtig mange fugle og det var nu hun skulle samle en masse erfaring og lære at sætte fuglene, og den strategi viste sig at være rigtig god. 

Efter nu at have trådt først en familie på 8-10 ryper op, og efterfølgende 2 enlige ryper tager hun kortvarigt stand i noget ris, længe nok til at Bjarke er klar, men hun går frem uden kommando og roder godt rundt i krattet og ud flyver en 3-4 ryper, som hun bliver stående og betragter, Bjarke får skudt, men fuglen er stadig temmelig livlig da den rammer jorden. Zoe går resolut frem og tager fuglen, men går væk fra Bjarke. Det er første gang hun har varmt vildt i munden, og det var hun vidst ikke helt klar til at aflevere. Hun reagerede heldigvis på sit signalet og jeg kunne gå op og tage fuglen, som hun slap uden slinger på slip signal. Hun fik en ægte svensk köttbulla som betaling, så alt var godt igen, men hun blev ikke sendt på yderligere apporteringer den dag:)

  
Kort tid efter tager hun nu en fast stand ved et lavt tjørnekrat. I og med at hun stadig er så ung (knap 13 måneder), det er hendes første rigtige fuglesituationer, og det stadig er træning, men en mere uforudsigelig én af slagsen, så har jeg bedt Bjarke om selv at gå frem til hende og træde fuglene op. Det har jeg valgt at gøre til en start, fordi det gør det mere sikkert at hun ikke preller (det er nemmere at stoppe en hund der ikke har sat afsted i løb). Det har fungeret perfekt idag og hun har haft komplet ro når fuglene har fløjet, og givet masser plads til at Bjarke har kunne skyde. Så kom 2. fugl på tasken!

Alle rener var nu helt glemt og Zoe gik et fantastisk søg, hvor samtlige kvadratmeter blev endevendt. Kort tid efter har hun igen stand. Inden Bjarke nåede op til hende var rypen løbet, men hun fulgte flot op og tog igen stand. Bjarke gik frem til hende og fuglen lettede, Zoe var i ro, skuddet blev afgivet, og fugl nr. 3 kom på tasken!

Sådan gik det også med fugl nummer 4, og så besluttede vi at nok var nok, og vi koblede hundene og vendte næsen hjemad. 

Ved bilen mødte vi to italienere, som straks kom rendende da de så Zoe; Bracco Italiano! Bracco Italiano! Vi fik os en god snak med hvad viste sig at være en ældre garvet jæger og hans søn. Vi fortalte om dagen og Zoes bedrifter, og han kvitterede med at sige, at en Bracco der leverede så flot i så ung en alder, ville blive en fantastisk jagthund! Han fortalte at Braccoens jagtinstinkt som regel først rigtig vågner når de er lidt ældre, og om vigtigheden af at købe Bracco fra forældre der begge har vist sig på jagt. Han bandede lidt over at tendensen i Italien er at Braccoen er blevet delt i to linjer hvoraf den ene ikke avles på jagtlige egenskaber men på et ønske om mere slaskede hunde med alt for meget ansigtshud, som i virkeligheden tog racen længere og længere væk fra det oprindelige. Han roste Zoes udseende og at vi havde valgt hende fra forældre med jagtlige prøver, og han kvitterede med et fast håndtryk med sin kæmpe italienske lap… Og vi kørte derfra 2 meter højere og helt høje på dagens oplevelser!

Camilla Dindorp (186 Indlæg)

Camilla Dindorp blogger om hundetræning, klikkertræning, konkurrencelydighed, hundeadfærd mm. Camilla er ejer af hundeskolen klikkerklog der afholder kurser i Hedehusene/Sengeløse.


Klikkerklog © 2017 All rights reserved | CVR: 32398634
Telefon: 2225 8443 | Tostholmvej 7, 2640 Hedehusene
camilla@klikkerklog.dk

Back to top