Boykot Cesar Millan aka. hundemishandleren!

Han er så usmagelig, så frygtelig uvidende og bagud for sin tid, at det er til at tude over!! Pga. Cesar Millans besøg i Danmark til foråret er der (heldigvis) kommet en masse røre i vandene og fokus på hans frygtelige metoder! Han straffer sig ud af alt, benytter sig af metoder som “flooding” og indlært hjælpeløshed… han er frygtelig og ALLE skal holde sig langt fra ham og hans metoder. Heldigvis er ordet ved at sprede sig, se denne video…

TV2 er ved at skulle lave et indslag, hvor en “heldig” vinder for en session med Cesar Millan, så han lige kan “tale lidt hundesprog og udrede problemhunden”… Vi er en del der har skrevet til TV2 og forsøgt at få dem til, at indse at han ikke er hundetræner men hundemishandler. Jeg opfordrer alle der holder af hunde til at gøre det samme, om ikke andet så skrive at i i hvert fald ikke har tænkt jer at se programmet:)

Endnu et surt opstød fra mig… jeg vil bare ikke se mere fra den mand!

…og lige en ekstra bemærkning… burde alarmklokkerne ikke ringe når man ser et “hjælp til selvhjælp” program, i dette tilfælde om hundetræning, og der så står ved programmets start “don’t try these methods at home”?! Læg mærke til at det står i starten af alle hans programmer på National Geographic… skræmmende, men sandt!


Update af indlæg (23/3/2011)

Mine indlæg om Cesar Millan har affødt en del debat i kommentarerne under indlægget. Det er skønt og jeg er helt åben for debat. Jeg hverken redigerer eller sletter de kommentarer, der måtte komme på bloggen, og gør derfor opmærksom på, at de holdninger der kommer frem blandt andres kommentarer på bloggen ikke nødvendigvis reflekterer min egen holdning!

Camilla Dindorp (186 Indlæg)

Camilla Dindorp blogger om hundetræning, klikkertræning, konkurrencelydighed, hundeadfærd mm. Camilla er ejer af hundeskolen klikkerklog der afholder kurser i Hedehusene/Sengeløse.



Januar 4, 2011 50 kommentarer Videoer

Klikkerklog © 2017 All rights reserved | CVR: 32398634
Telefon: 2225 8443 | Tostholmvej 7, 2640 Hedehusene
camilla@klikkerklog.dk

Back to top